En engelsk sprogskole i det jordskælvsramte Christchurch i New Zealand siger, at 48 studerende og ansatte, inklusive mindst 10 japanere, savnes efter katastrofen tirsdag.
Kings Education, som smuldrede under jordskælvet, der målte 6,3 på richterskalaen, har frigivet navnene på de savnede studerende og lærere på skolens hjemmeside. Listen er sammensat med hjælp fra vidner og undervisningsmyndighederne.
Blandt de savnede er 10 personer fra en studiegruppe fra japanske Toyama og fem studerende, der blot tilbragte deres anden dag i CTV-bygningen i Christchurch.
Der er også sydkoreanske studerende blandt de savnede, samt andre udlændinge, der var i New Zealand for at lære engelsk. De fleste "formodes at være i bygningen", som ifølge politiet formentlig ikke har nogen overlevende.
40 andre studerende er også rubriceret under "ukendt skæbne", men der er ikke yderligere forklaring af deres skæbne
De newzealandske myndigheder siger, at mindst 76 personer er omkommet, men antallet af døde ventes at stige. Cirka 300 personer et fortsat meldt savnes efter katastrofen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker