49-årig israelsk gidsel i Gaza har mistet livet
Dror Or blev bortført af Hamas 7. oktober. Her ses en israelsk demonstrant, der demonstrerer for hans løsladelse 19. april. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Tre israelske børn er blevet forældreløse, efter at deres far, Dror Or, har mistet livet i Hamas' varetægt.
En israelsk søskendeflok på tre er blevet forældreløse, efter at børnenes far, 49-årige Dror Or, er død som gidsel i den palæstinensiske bevægelse Hamas' varetægt.
Det oplyser den israelske regering på det sociale medie X.
Familien boede i kibbutzen Be'eri i det sydlige Israel, indtil Dror Or og to af børnene, Noam og Alma, blev taget som gidsler under Hamas' angreb på Israel 7. oktober.
Dror Ors kone og børnenes mor, Yonat Or, blev dræbt under angrebet.
- Det knuser vores hjerter at oplyse jer om, at Dror Or, som blev bortført af Hamas 7. oktober, er blevet erklæret dræbt, og at hans lig tilbageholdes i Gazastriben, skriver den israelske regering på X.
Regeringen oplyser ikke, hvordan den har fundet ud af, at Dror Or er død i Gazastriben.
Børnene Noam og Alma blev ligesom faren taget som gidsel 7. oktober, hvor Hamas angreb Israel.
De blev løsladt i november i forbindelse med en fangeudveksling mellem Israel og Hamas. Deres onkel har fortalt til mediet al-Jazeera, at de ikke vidste, at deres mor var blevet dræbt af Hamas, før de kom hjem til Israel.
Dror Ors død er blevet meldt ud, mens mæglergruppen i konflikten, som består af USA, Qatar og Egypten, venter på et svar fra Hamas på et forslag fra Israel om en våbenstilstand i Gazastriben.
Flere end 1100 mennesker mistede livet, da Hamas angreb Israel.
De israelske modsvar i Gazastriben har kostet flere end 34.000 mennesker livet.
Ifølge Israel er der stadig 129 gidsler, som ikke er blevet løsladt af Hamas og som stadig befinder sig i Gazastriben. Det israelske forsvar siger, at 35 af dem, inklusive Dror Or, har mistet livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned