Pakistans militær siger, at 49 oprørere i den nordvestlige del af landet er blevet dræbt i det lovløse bælte langs grænsen til Afghanistan. Det er sket forud for drøftelser i Islamabad med en amerikansk delegation om kampen mod ekstremisme.
Den amerikanske forsvarschef Mike Mullen har i Pakistan diskussioner om den nye amerikanske strategi i Afghanistan, som omfatter en optrappet indsats mod voldelige islamistiske grupper i nabolandet.
Pakistan har indledt flere store offensiver i år, men Washington presser på for at få mere målrettede aktioner mod al-Qaedas ledelse, afghanske Talibangrupper og andre grupper, som bruger grænseområdet strategisk i kampen mod den internationale styrke.
Ifølge en talsmand for hæren er mindst 18 militante blevet dræbt under helikopteres bombardement af byen Orakzai, mens en snes andre militante er blevet dræbt ved luftangreb på byen Dagar.
Ingen uafhængige kilder kan bekræfte oplysningerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde