5 dræbt og 1000 huse ødelagt af jordskælv i Papua Ny Guinea
Inden søndagens jordskælv, der har kostet fem personer livet, var det nordlige Papua Ny Guinea ramt af oversvømmelser. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Jordskælv er ikke usædvanlige i Papua Ny Guinea, der ligger på toppen af den såkaldte seismiske Ildring.
Mindst 5 personer er blevet dræbt, og omkring 1000 hjem ødelagt, efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,9 ramte den nordlige del af Papua Ny Guinea søndag morgen lokal tid.
Det oplyser lokale myndigheder mandag.
Samtidig er redningshold på vej til det nordlige Papua Ny Guinea, der allerede inden jordskælvet var ramt af oversvømmelser.
- Indtil videre er omkring 1000 hjem gået tabt, siger Allan Bird, der er guvernør i provinsen Østsepik.
Han siger, at redningshold fortsat er i gang med at vurdere, hvor stor skaden er. Skælvet har ifølge guvernøren ført til skader i det mest af provinsen.
Christoper Tamari, der er politiinspektør i provinsen, siger, at myndighederne har registreret fem dødsfald, men at antallet af dræbte kan være højere.
Billeder af jordskælvets følger viser beskadigede træhuse, der kollapser ned i en gade, hvor der er vand op til knæene.
Jordskælv er ikke usædvanlige i Papua Ny Guinea, der ligger på toppen af den såkaldte seismiske Ildring - et bælte af intens tektonisk aktivitet, der strækker sig fra det sydøstlige Asien og ud i Stillehavet.
Selv om de sjældent fører til omfattende skade i det småt befolkede junglehøjland, kan jordskælvene føre til ødelæggende jordskred.
Mange af ønationen Papua Ny Guineas ni millioner indbyggere bor uden for landets store byer, hvor det svære terræn og manglen på asfalterede veje kan gøre redningsarbejde særdeles svært.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde