50 år efter militærlederen Francos død splitter han stadig Spanien

Spanien var splittet mellem nationalister og socialister. I knap tre år fra 1936 hærgede en blodig borgerkrig, der kostede hundredtusindvis livet.

I 1939 overtog nationalisterne endegyldigt magten i landet, og militærgeneralen Francisco Franco blev statsoverhoved.

I knap 40 år ledede han landet med hård hånd, og det er en periode, der stadig splitter Spanien.

I år er det 50 år siden, at Franco døde, og det bliver markeret hele året.

Spaniens socialistiske premierminister, Pedro Sánchez, har i anledning af jubilæet annonceret 100 arrangementer.

Hensigten er angiveligt at fremhæve de forandringer, som Spanien har gennemgået siden afslutningen på Franco-styret.

Men den køber oppositionen ikke.

Alberto Nunez Feijoo, leder af det store konservative oppositionsparti PP, har meldt ud, at partiet boykotter den første officielle mindehøjtidelighed onsdag den 8. januar.

Han mener, at begivenhederne er produktet af en regering, der "i sin desperation konstant spejder til fortiden".

Ifølge ham er arrangementerne et desperat forsøg på at aflede opmærksomheden fra den socialistiske mindretalsregering, som hele tiden må kæmpe for at få støtte fra yderfløjene for at få sin politik igennem.

Samtidig efterforskes premierminister Sanchez' hustru og flere politiske allierede i øjeblikket for korruption.

Regeringspartiet har svaret igen ved at henvise til PP's oprindelse.

PP opstod i 1989 som efterfølgeren til partiet Alliance Popular, der var stiftet af en tidligere Franco-minister.

Heller ikke det højreekstreme parti Vox deltager i højtidelighederne. Men det har helt andre årsager. Partiet mener nemlig, at tiden under Franco ikke nødvendigvis var en dårlig periode.

- (Franco-styret, red.) var ikke en mørk tid, som regeringen hævder. Det var en fase med genopbygning, fremskridt og forsoning, har et parlamentsmedlem sagt.

I den modsatte ende af det politiske spektrum kaldes arrangementerne "en facade".

Parti Podemos på den yderste venstrefløj mener, at de bruges til at dække over den ringe kompensation til Franco-styrets ofre.

Ifølge Joan Maria Thomas, professor ved Rovira Universitet, hænger den splittede opfattelse af Franco sammen med styrets udramatiske afslutning.

I stor kontrast til for eksempel Nazitysklands fald sov Francisco Franco stille ind på et hospital i en alder af 82. Efter hans død fulgte demokratiske valg og en ny forfatning.

Og ifølge professoren har der været bred enighed i Spanien om at se fremad uden at genbesøge fortidens uretfærdigheder.

- Mindet om Francos død var positivt. Nutidens Spanien husker ikke vigtigheden af at genetablere et demokratisk system og desuden være i stand til at forene landet.

- Men vi kan ikke undgå mindet om den del af landet, der var pro-Franco, hvilket var en ret stor del, siger han.

Francos tilhængere ærede ham før i tiden med messer og besøg ved De Faldnes Dal, der var det mausoleum, hvor han var begravet.

Hans jordiske rester blev i 2019 flyttet til en kirkegård i udkanten af landets hovedstad, Madrid, og mausoleet blev omdøbt til Cuelgamuros-dalen.

/ritzau/