Et selvmordsattentat tirsdag i den irakiske by Tikrit har kostet mindst 50 mennesker livet og såret 150 andre, oplyser Iraks indenrigsministerium.
Angrebet var rettet mod politielever forsamlet i det centrale Tikrit, 160 km nord for den irakiske hovedstad, Bagdad.
- En selvmordsbomber sprængte i morges sig selv i luften ved et politirekrutteringssted i det centrale Tikrit, siger en talsmand for politiet i byen.
Blandt de dræbte er mindst 37 politielever og to politifolk, oplyser politiet.
Ingen har endnu taget skylden for angrebet.
Tikrit er imidlertid en by, hvor tilhængere af Iraks styrtede og henrettede leder Saddam Hussein står stærkt. Han blev født i nærheden af byen, og det var her, hans indflydelsesrige familieklan havde hjemme.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde