50 mennesker kvæstet efter kraftigt jordskælv
Et jordskælv på 6,1 på richterskalaen har ramt Aceh-provinsen i det nordvestlige Indonesien. Mindst 50 mennesker er kvæstet efter rystelserne, der fik bygninger til at kollapse.
- Vi har modtaget omkring 50 personer med skader, som er sket, da væggene på deres huse kollapsede. Skaderne varierer fra åbne sår til brækkede ben, siger Ema Suryani, der er læge på en sundhedsklinik i byen Lampahan.
De sårede kommer fra adskillige landsbyer og er blevet kørt til klinikken i to lastbiler.
I provinsens hovedstad Banda Aceh løb mennesker ud på gaden i panik, da jordskælvet fik husene til at ryste i omkring et minut.
Banda Aceh blev hårdt ramt i julen 2004, da et voldsomt jordskælv igangsatte en tsunami, der dræbte 170.000 mennesker i provinsen på den indonesiske ø Sumatra.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde