50 personer undersøger brandårsag i Notre Dame
Branden, der brød ud mandag klokken 18.50 i Notre Dame-katedralen i Paris, er slukket tirsdag formiddag. Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Joel Saget/Ritzau Scanpix
Efter branden i Notre Dame-katedralen arbejder anklagemyndigheden i Paris på at undersøge omstændighederne.
Branden, der brød ud mandag i Notre Dame-katedralen i Paris, er formentlig resultatet af et uheld.
Det er i hvert fald den hypotese, som anklagemyndigheden arbejder ud fra, efter at branden er slukket.
Der er ikke noget, der tyder på, at den blev startet med vilje, fortæller anklager Remy Heitz til Reuters. Han tilføjer, at 50 personer arbejder på en "lang" og "kompleks" undersøgelse af episoden.
Til det franske nyhedsbureau AFP oplyser Heitz, at nogle af dem, der arbejdede med restaurering af kirken, bliver udspurgt i forbindelse med sagen.
Tirsdag formiddag omkring klokken 10 meddelte brandvæsenet i Paris, at branden i katedralen var helt slukket.
Igennem længere tid har der været gang i en renovering af Notre Dame, og det kan være det arbejde, som har startet branden. Det er dog ikke blevet bekræftet.
Branden brød ud mandag aften omkring klokken 18.50, og 400 brandmænd hjalp til med slukningsarbejdet, der fortsatte frem til tirsdag formiddag.
Katedralens 93 meter høje spir kollapsede klokken 20.50 mandag, og inden for et par timer var store dele af taget brændt væk.
Landets viceindenrigsminister Laurant Nunez fortæller, at der er identificeret en smule svaghed i katedralens konstruktion. Men den holder stadig, påpeger han.
- Nogle svagheder er hovedsageligt blevet identificeret i hvælvingen og gavlen i det nordlige tværskib, som skal forstærkes, siger han ifølge AFP.
Derudover fortærede flammerne tagets mere end 100 meter lange trækonstruktion. Omfanget af ødelæggelserne inde i katedralen er fortsat ukendt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned