Den centrale del af Thailands hovedstad, Bangkok, er ramt af fem granateksplosioner, siger militæret.
De internationale nyhedsbureauer taler om tre eksplosioner, mens BBC melder om fire.
Antallet af sårede ligger på 50 personer, herunder udlændinge, siger hospitaler i byen ifølge Reuters.
Det er ikke klart, hvem der står bag eksplosionerne. Ifølge militæret var det granater, der eksploderede.
- Det var alle M-79-granater. Der er ikke rapporter om dræbte, siger militærtalsmand oberst Sansern Kaewkamnerd.
Vidner siger til BBC, at sprængningerne fandt sted på en togstation i forretningskvarteret, der også er et populært turistområde.
I mandags rykkede hundredvis af soldater til kvarteret for at hindre tusindvis af demonstranter i at marchere i området.
Demonstranterne har i længere tid demonstreret med krav om, at regeringen går af og udskriver nyvalg.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker