5000 japanere isoleret efter nye regnskyl
Regnen fortsætter med at banke ned over det sydvestlige Japan, og mere end 5000 mennesker er blevet afskåret fra omverdenen af kraftige mudderskred.
Tv-billeder viser militæret, som er i gang med at transportere livsvigtige forsyninger som mad, vand og medicin ud til de ramte for de voldsomme regnskyl, som allerede har kostet 22 mennesker livet og sendt en kvart million mennesker på flugt.
Japans Meteorologiske Institut har i flere dage advaret mod netop jordskred og oversvømmelser på Kyushu, der er landets tredjestørste ø.
Regnfald på op til 11 centimeter i timen blev målt lørdag.
Evakueringsordrer er blevet udsted til omkring 240.000 indbyggere i den nordlige del af landet, hvor flere floder er gået over deres breder, rapporterer flere medier.
Der er oprettet nødherberger på skoler og i andre offentlige bygninger.
Tv-billeder viser mudrede vandmasser, der fosser gennem de værst ramte områder, efter det myndighederne kalder "de værste nedbørsmængder nogensinde".
Nogle steder er oversvømmelserne nået helt op til hustagene.
Mere end 75 centimeter regn faldt i løbet af 72 timer i byen Aso. 22 har indtil videre mistet livet, mens flere er savnede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker