Verdens kvinder lever en hård tilværelse, i hvert fald mange af dem. Hvert år bliver omkring 5000 kvinder myrdet, fordi de efter deres familiers opfattelse har krænket familiernes ære.
Det er ofte kvindernes egne familier, som begår de såkaldte æresdrab, og i nogle af de lande, hvor sådanne mord finder sted, er der straffritagelse for mord, der karakteriseres som æresdrab.
Det siger Navi Pillay, FN's højkommissær for menneskerettigheder, i en erklæring, og hun har flere uhyrligheder om kvinders forhold at fortælle.
- Det vurderes, at så mange som hver tredje kvinde verden over er blevet tævet, voldtaget eller på anden måde misbrugt på et tidspunkt i livet, siger hun.
- Den mest almindelige kilde til sådanne voldshandlinger kommer fra kvindernes egne familier. Blandt de mest ekstreme former for misbrug er det, der kaldes æresdrab, siger hun og tilføjer, at sådanne drab er registreret i Mellemøsten og i Sydasien, herunder Tyrkiet, Indien og Pakistan.
De fleste kvinder myrdes af deres familier, fordi de for eksempel har vovet at gifte sig imod familiens ønske eller har haft en udenomsaffære, hvilket i nogle kredse regnes for at bringe skam over familien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde