52 personer dræbt i busbrand i Kasakhstan - fem undslap
En bus med usbekiske passagerer brød i brand i det nordlige Kasakhstan tidligt torsdag. 52 omkom. Kun fem kom væk fra flammerne i tide. Foto: Scanpix/Ho
Scanpix/Ho
En bus med usbekiske passagerer brød i brand tidligt torsdag. Kun fem kom væk fra flammerne i tide.
52 personer er blevet dræbt, efter at der gik ild i den bus, de rejste med i det nordvestlige Kasakhstan. Det oplyser landets indenrigsministerium.
Kun fem personer undslap det brændende køretøj.
- 55 passagerer og to chauffører var om bord. Fem personer modtog lægelig assistance. Resten blev dræbt, udtaler ministeriet ifølge AFP.
De dræbte er fra nabolandet Usbekistan. Usbekistans udenrigsministerium oplyser, at det har sendt ansatte fra ambassaden af sted til området.
Billeder viser, at bussen er fuldstændig udbrændt. Og på videoklip kan man se, at den står diagonalt over en landevej med flammer og tyk, sort røg.
Det er uklart, hvordan flammerne opstod. Det skete torsdag klokken 05.30 dansk tid i den nordlige region Aktau.
Bussen kørte langs en vej, der forbinder den russiske by Samara med Shymkent, som ligger i det sydlige Kasakhstan nær den usbekiske grænse.
Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken retning bussen kørte i. Men vejen bruges ofte til at transportere usbekiske arbejdere til og fra Rusland, hvor de får job på byggepladser.
I oktober 2017 blev en anden bus fra Kasakhstan med 50 usbekere ramt af et tog i Rusland, efter at det sad fast på skinnerne. 17 personer døde i ulykken.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet