55 personer på hospital efter tunnelbrand
55 personer er bragt på sygehuset efter en brand i en tunnel i Sogn og Fjordane i Norge. Det skriver den norske statsradiofoni, NRK, mandag eftermiddag.
Politiet blev alarmeret om branden klokken 12.10. 45 minutter senere meddelte brandvæsnet, at ilden var slukket. Tunnelen, som med sine 11,4 kilometer er Norges næstlængste vejtunnel, forbinder Gudvangen med Undredalen.
Politiet havde ifølge NRK telefonisk kontakt til flere af de personer, der befandt sig inde i tunnelen under slukningsarbejdet, og myndighedernes rådede folk til at holde sig under røgtæppet.
Gudvangstunnelen, Flenjatunnelen og den 24,5 kilometer lange Lærdalstunnel, der er Norges længste, udgør 43,0 kilometer tunnel på 51,5 kilometer vej i det bjergrige område.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned