56-årigt styre: Koalition fortsætter ved magten i Malaysia
Malaysias regerende koalition har vundet endnu et valg og kan dermed fortsætte efter 56 år ved magten.
Det meddeller valgkommissionen i Sydøstasiens tredjestørste økonomi søndag aften.
Kommissionen siger, at den regerende koalition, Den Nationale Front (BN) ledet af premierminister Najib Razak, har sikret sig 112 af 222 pladser i parlamentet.
Dermed har koalitionen passeret den krævede tærskel, det kræver at kunne danne regering.
Landet, der har 28,3 millioner indbyggere, har befundet sig i en opslidende valgkamp i månedsvis, men det er indtil videre kun lykkedes oppositionslederen Anwar Ibrahim fra partiet Folkets Alliance (PR) at komme op på 60 sæder i parlamentet.
Optællingen er dog endnu ikke afsluttet.
Anwar Ibrahim har allerede været ude og sige, at han ikke vil acceptere resultatet.
- Det er et valg, vi anser for at være svindel, og valgkommissionen har svigtet, siger han til de tilstedeværende journalister.
Anwars alliance omfatter et sekulært etnisk kinesisk parti og et islamistisk parti. Oppositionen havde blandt andet lovet, at den ville gøre en ende på korruption og autoritær ledelse i landet.
Partiet The United Malays National Organisation (Umno) har gennem forskellige koalitioner haft magten, siden Malaysia blev selvstændig i 1957 - og sådan ser det altså ud til at fortsætte.
Malaysia er økonomisk set en succeshistorie, og der har været relativt roligt mellem forskellige etniske grupper i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker