58.000 pakistanere flygter af frygt for militæraktion
Alene de sidste to døgn har 25.000 pakistanere forladt deres hjem i det nordlige Pakistan. Dermed er omkring 58.000 personer flygtet fra området Waziristan, siden et luftangreb fra militæret kostede mindst 75 personer livet i slutningen af maj.
De mange flygtende frygter, at et nyt luftangreb er på trapperne.
- Jeg tager min familie med mig til et mere sikkert sted, siger en lokal mand, der ikke ønsker at oplyse sit navn.
Området, der grænser op til Afghanistan, er domineret af Taliban og al-Qaeda-militante, og det er disse grupper, som militæret forsøger at ramme med luftangrebene.
Der har længe været snak om, at militæret vil slå til i en storslået aktion i området, men militæret oplyser i sagens natur ikke nogen detaljer om et sådant angreb.
Eksperter og militærkyndige vurderer, at angrebet vil fejle, så længe de pakistanske myndigheder ikke får opbakning og hjælp fra den afghanske regering, fordi de militante grupper kan flygte ind over grænsen til Afghanistan uden at møde modstand.
Myndighederne i byen Miranshah bekræfter, at pakistanere i tusindvis flygter fra området. De fleste tager mod den nordvestlige del af Khyber Pakhtunkwha provinsen. De fleste flygtninge er kvinder og børn.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker