585-siders aftale får store konsekvenser for briterne og EU

Nordirske grænseproblemer, toldunion og hvor og hvornår.

Der var mange ubesvarede spørgsmål onsdag aften, inden et flertal af de konservative ministre i Theresa Mays britiske regering bakkede op om et aftaleudkast til en brexitaftale.

For det første er Storbritannien og EU blevet enige om en overgangsperiode efter briternes exit 29. marts næste år. Overgangsperioden gælder frem til 31. december 2020.

Dermed har man længere tid til trinvist at afvikle de større dele af EU-samarbejdet.

Aftaleudkastet har også et element, der siger, at overgangsperioden kan forlænges yderligere, hvis begge parter er enige.

Forud for aftaletekstens fremlæggelse var der store bekymringer om grænsen mellem Irland og det britiske Nordirland, hvor de åbne grænser har været afgørende for fredsaftalen på den irske ø.

Grænsen er efter brexit den eneste landegrænse mellem Storbritannien og et andet EU-land. Det spørgsmål har vist sig særligt besværligt i forhandlingerne, eftersom brexit vil betyde exit fra det indre marked med dets frie bevægelighed.

Men her indeholder aftaleudkastet et midlertidigt kompromis, hvor man undgår en "hård" grænse med fysiske barrierer eller toldkontrol mellem de to lande.

Senere forhandlinger skal finde en mere permanent løsning på grænseproblemet.

Aftaleudkastet siger også, at EU vil give de britiske finansmarkeder "basisadgang" til EU's indre marked.

Dermed får briterne den samme adgang som for eksempel USA og Japan. Briterne skal dog stadig underlægge sig en række EU-regler for at få adgang.

Det er for at "sikre den finansielle stabilitet og markedets integritet, beskytte investeringer og forbrugernes rettigheder", som der står i aftaleudkastet.