Myndighederne i Filippinerne siger, at over 60 personer er blevet anholdt, og et enormt antal våben og ammunition er blevet beslaglagt i landets sydlige provins Maguindanao.
Anholdelserne og beslaglæggelserne er sket i kølvandet på, at myndighederne fredag aften indførte undtagelsestilstand i provinsen, der den 23. november var ramme om en massakre, som kostede 57 mennesker livet.
I alt 62 mennesker er blevet anholdt i løbet af weekenden, heriblandt 15, der blev pågrebet på en landejendom, som ejes af klanpatriarken Andal Ampatuan Snr, hvor militæret har fundet kraftige geværer gravet ned.
Myndighederne siger, at beslutningen om at indføre undtagelsestilstand var nødvendig for at slå ned på klanens oprør. Klanens ledere beskyldes for at stå bag massakren i sidste måned.
Massakren skete, da 100 Ampatuan-militsfolk bortførte og dræbte en kvindelig slægtning til en rivaliserende politiker samt en gruppe journalister og civile i et afsidesliggende landbrugsområde i Maguindanao-provinsen.
Ampatuan Snr, der er guvernør i Maguindanao, og fire af hans familiemedlemmer blev anholdt lørdag. De vil blive tiltalt for oprør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub