60 er døde i sammenstyrtet bygning i Mumbai
Dødstallet i forbindelse med en sammenstyrtet bygning i Mumbai stiger fortsat. Søndag morgen har man fundet 60 døde i murbrokkerne, skriver AFP.
- Antallet er nu oppe på 60, og vi har nu stoppet eftersøgningen efter flere i ruinerne efter bygningen, siger politikommissær i Mumbai Tanaji Ghadge til AFP over telefonen.
Det var i fredags, at Mumbai blev ramt af det seneste voldsomme bygningskollaps, da en femetagers bygning styrtede sammen.
Og dødstallet er steget støt, i forbindelse med at redningsarbejdere gravede sig gennem murbrokkerne.
De første meldinger lød på fem dræbte og et ukendt antal savnede. Men tidlig søndag dansk tid var tallet altså oppe på 60.
I de seneste måneder er i alt seks boligblokke styrtet sammen i Mumbai.
Tilbage i april kollapsede en bygning, der tog 74 mennesker med sig i døden.
Problemer med korruption fører til megen boligsjusk i indiske storbyer, hvor store bygninger ofte bygges uden tilstrækkelig armeringsjern eller andre vigtige elementer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker