60 procent af Kinas grundvand er forurenet
Hele 60 procent af Kinas grundvand er så forurenet, at det ikke kan drikkes, som det er, melder landets statslige medier.
Vandkvaliteten blev i 2013 målt i over 200 store byer over hele landet. Resultatet viste, at 60 procent af grundvandet fik bedømmelserne "meget dårligt" eller "forholdsvist dårligt", viser en ny rapport fra departementet for land og ressourcer, som er blevet offentliggjort af det officielle nyhedsbureau Xinhua.
Vand, der omtales som "relativt dårligt", skal renses, før det kan drikkes, mens vand, der får karakteren "meget dårligt", ikke kan drikkes.
Miljøproblemer og forurening er blevet en betydelig faktor for den kinesiske befolkning, som i stigende grad har kritiseret landets politiske ledelse for Kinas enorme miljøproblemer.
Indbyggere i den nordvestlige by Lanzhou stormede i denne måned butikker for at få få flaskevand, efter at det var blevet kendt, at store mængder af det kræftfremkaldende benzen var lækket ud i drikkevandet.
Ulykken skyldtes en lækage i en olierørledning. De lokale myndigheder var flere dage om at offentliggøre oplysninger om lækagen.
Premierminister Li Keqiang sagde i marts, at Beijing "erklærede krig" mod forurening, da han forsøgte at imødegå den udbredte bekymring over miljøet i dele af befolkningen.
Iagttagere siger, at det vil være overordentligt svært for Kina at ændre kurs, da en ny miljøpolitik vil være i vejen for stærke økonomiske interesser.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde