Omkring 600 demonstranter er i gadekamp med politistyrker i den egyptiske by Ismalia, fortæller øjenvidner.
Demonstranterne kræver, at præsident Hosni Mubarak, der har været ved magten siden 1981, træder tilbage.
- Vi er begyndt, og vi har ikke tænkt os at stoppe, siger en demonstrant., mens politiet forsøger at opløse demonstrationen med tåregas.
Protesterne mod præsident Mubaraks autokratiske styre er inspireret af den såkaldte jasminrevolution i nabolandet Tunesien, som har sendt chokbølger gennem regionen.
Torsdag morgen satte demonstranter ild til en politistation i den egyptiske by Suez. Det skete i protest mod, at flere demonstranter er blevet dræbt under de seneste dages optøjer.
Det lykkedes politiet at evakuere bygningen, inden den brændte ned til grunden.
Mindst 1000 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne for demokrati i Egypten, som er de største i 30 år.
Der er planlagt nye omfattende demonstrationer i mange egyptiske byer fredag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet