Ved en velkoordineret politiaktion i en række asiatiske lande er næsten 600 personer blevet anholdt mistænkt for svindel på internettet. Det siger embedsmænd fredag.
De fleste er anholdt i Taiwan og i Kina, men politiet har også anholdt internetsvindlere i Thailand, Cambodja, Indonesien og Cambodja.
Alle er mistænkt for at have anvendt internettet og mobiltelefoner til at snyde borgere i især Kina og Taiwan, siger en talsmand for politiet i Taiwan.
- Dette er en stort tilbageslag for svindelgrupper og kriminelle bander. Der er ikke tvivl om, at internetsvindelen bliver reduceret i den nærmeste tid, siger politichef Wang Cho-chiun, Taiwans politichef.
Myndighederne har kun givet sparsomme oplysninger om, hvilke former for svindel de anholdte har foretaget, men politiet har beslaglagt over 10 millioner kroner i kontanter under aktionen.
Det er første gang, politimyndigheder i Kina og Taiwan har arbejdet sammen i den fælles aktion. I det hele taget er det sjældent, at politimyndighederne arbejder sammen i asiatiske lande.
I alt deltog flere end 2000 politifolk i aktionen plus mange pc- og interneteksperter.
Aktionen kommer, efter at mange internetbrugere har klaget til politiet over, at de er blevet snydt eller blevet truet til at betale penge ind på kontoer for ydelser, de ikke har bestilt eller modtaget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker