60.000 er flygtet fra konflikt i Den Centralafrikanske Republik
En voldelig konflikt i landet er blevet intensiveret efter præsidentvalget 27. december. Her blev præsident Faustin Archange Touadera genvalgt. Foto: Florent Vergnes/Ritzau Scanpix
Florent Vergnes/Ritzau Scanpix
En voldelig konflikt i Den Centralafrikanske Republik er intensiveret efter præsidentvalget 27. december.
Antallet af personer, der er flygtet fra Den Centralafrikanske Republik, er på en uge fordoblet til knap 60.000.
Det oplyser FN's flygtningeorganisation, UNHCR, fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
En voldelig konflikt i landet er blevet intensiveret efter præsidentvalget 27. december. Her blev præsident Faustin Archange Touadera genvalgt.
Den opblussede vold er årsag til det stigende antal flygtninge, lyder det fra UNHCR. Hovedparten af de fordrevne er flygtet til DRCongo.
Tidligere på ugen oplyste landets indenrigsminister, Henri Wanzet, at oprørere havde igangsat to angreb mod landets hovedstad, Bangui.
Det blev bekræftet af FN's fredsbevarende styrker i Den Centralafrikanske Republik.
Landets seks mest magtfulde oprørsgrupper kontrollerer to tredjedele af landet. De har forsøgt at forhindre Touaderas genvalg som præsident.
Oprørerne er af regeringen blevet anklaget for at forsøge at kuppe sig til magten.
Det guld- og diamantrige land med 4,7 millioner mennesker har været ramt af en voldsbølge siden 2013.
Det var det år, hvor den tidligere præsident Francois Bozize blev afsat under et oprør. Tusinder af mennesker er blevet dræbt. Flere end en million er blevet drevet fra deres hus og hjem.
Siden landet opnåede uafhængighed af Frankrig i 1960, er det blevet rystet af fem kup og utallige oprør.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet