65-årig tysk kvinde venter firlinger
Berlineren Annegret Raunigk vil blive den ældste, der nogensinde har født firlinger.
En 65-årig kvinde fra Berlin, der har 13 børn i forvejen, er gravid med firlinger, rapporterer flere tyske medier søndag.
Graviditeten er foregået normalt, og Annegret Raunigk skal føde til sommer, hedder det. Hun vil i så fald blive verdens ældste kvinde, der føder firlinger.
Til tv-stationen RTL fortæller den 65-årige lærer i engelsk og russisk, at hun besluttede sig for få endnu et barn, så hendes yngste datter kunne få en lillebror eller lillesøster.
Hun blev gravid efter i over et år at have forsøgt at blive kunstigt befrugtet i udlandet.
RTL's interview med hende vil blive vist mandag.
Også avisen Bild har talt med kvinden, og her fortæller hun, at det kom som et chok for hende, at hun skulle føde fire børn.
- Efter lægerne opdagede, at der var fire, var jeg nødt til at tænke over det, siger hun. Men hun afviser, at hun på noget tidspunkt tænkte på fosterreduktion.
Bild spørger hende, om hun ikke har haft moralske skrupler over at skulle føde fire børn som 65-årig.
- Jeg mener, man selv skal træffe den beslutning, siger hun.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde