En efterfølgende inspektion med fly og skibe af den kæmpestore isflage viser, at det er lykkedes at redde alle de isbrudne fiskere velbeholdne i land.
Et alarmopkald om, at en isflage med fiskere var ved at drive til havs ud for kystlandsbyen Vsmorie, indløb til katastrofeministeriet på Sakhalin omkring klokken 12 lokal tid. De første oplysninger gik på, at der var omkring 400 mennesker på isflagen.
Da først redningsaktionen blev iværksat, viste tallet sig at være langt højere. Der deltog 50 mand, to helikoptere og otte både, heriblandt en luftpudebåd, i evakueringen, oplyser det russiske katastrofeministerium.
Den regionale redningscentral understregede, at helikopteren fra kystvagten først ankom til indsatsområdet, da operationen var ved at være slut. Centralen noterede sig desuden, at 335 fiskere blev bjærget i land af ministeriets helikopter og kun 25 af kystvagtens.
Isfiskeri er meget populært i Rusland, når havet og søer fryser til. Hvert år sker det, at en isflage brækker af og begynder at drive med fiskerne, der så må reddes i land.
/ritzau/Itar-Tass
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde