Mindst 70 fanger er stukket af fra et fængsel i Mexico lige ved grænsen til Texas.
- Vi ved, at mindst 70 fanger flygtede fra Reynosa-fængslet, vi ved ikke præcis hvor mange, men vi kan oplyse, at der ikke blev anvendt vold under flugten, siger en unavngiven embedsmand i delstaten Tamaulipas.
En del af fangerne afsoner straffe for narkokriminalitet, tilføjer embedsmanden.
Tamaulipas er et af de områder i Mexico, der har været hårdt plaget af narkorelateret vold. To narkokarteller, Zetas og Golfkartellet, kæmper en blodig kamp om kontrollen med de lukrative smuglerruter ind i USA.
Fangeflugter og oprør er relativt almindelige i Mexicos fængsler. I april flygtede 13 fanger fra netop Reynosa-fængslet. De fik hjælp til flugten af bevæbnede mænd, der kom udefra.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned