70 savnes efter bådulykke i Indien

Redningsmandskab kæmper for at finde overlevende efter et færgeforlis på en flod i den østlige del af Indien. Mindst 16 er omkommet, og 70 andre er meldt savnet, efter at en overfyldt færge kæntrede i Sundarbans mangroveskov 120 kilometer syd for hovedbyen Kolkata i den indiske delstat Vestbengalen.

Den kæntrede færge havde kapacitet til at have 60 passagerer om bord, men der var omkring 150 mennesker om bord, da ulykken skete.

Redningsmandskab har reddet over 60 mennesker. Passagererne var fortrinsvis fiskere og bønder, der var på vej hjem fra en muslimsk festival, da ulykken indtraf.

/ritzau/AFP

Mindst 16 er omkommet, og 70 andre er meldt savnet, efter at en overfyldt færge kæntrede i den østlige del af Indien.

Offentliggjort Sidst opdateret