75 USA-trænede oprørere trænger ind i Syrien
De 75 syriske oprørere er trænet til kamp mod Islamisk Stat nær Ankara, siger organisation.
75 syriske oprørere, der er optrænet af USA og dets allierede, er siden fredag aften trængt ind i Syrien fra Tyrkiet for at bekæmpe Islamisk Stat.
Det oplyser det sædvanligvis velorienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder søndag.
Organisationens leder, Rami Abdulrahman, fortæller, at oprørerne er kørt fra Tyrkiet ind i Syrien i 12 køretøjer, der har påmonteret maskingeværer.
- 75 nye kæmpere, der er trænet i en lejr nær den tyrkiske hovedstad, er trængt ind i provinsen Aleppo mellem fredag aften og lørdag morgen, siger han.
Den amerikanske hær påbegyndte i maj optræningen af 5400 syriske oprørere. Det blev på det tidspunkt set som præsident Barack Obamas plan om at få lokale partnere, der kan bekæmpe Islamisk Stat og som samtidig sikrer, at USA ikke presses til at indsætte amerikanske kampsoldater i Syrien.
En amerikansk topgeneral fortalte onsdag Kongressen i Washington, at kun fire eller fem oprørere, der han deltaget i træningsprogrammet, stadig deltager i kampene i Syrien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde