77 er kvæstet efter kollaps i indonesisk børsbygning
Arbejdere er ved at dække et ødelagt vindue på børsen i Jakarta efter en mellemetage er brudt sammen. Foto: Reuters/Darren Whiteside
Reuters/Darren Whiteside
En balkon er af ukendte årsager kollapset i bygningen, hvor den indonesiske fondsbørs holder til.
Mindst 77 meldes kvæstet, efter at en balkon med udsigt til hovedindgangen til børsen i Jakarta, Indonesien, er brudt sammen.
Mange af de tilskadekomne er studerende, oplyser øjenvidner og myndigheder.
Højhusbygningen, der stod færdig i 1999, huser i forvejen Verdensbanken.
Bygningen var i september 2000 udsat for en bilbombe. Men politiet udelukker, at sammenstyrtningen skyldes en eksplosion.
Ifølge nyhedsbureauet AFP var det en indvendig balkon eller mellemetage, der pludselig gav efter.
- Betondele begyndte at falde ned, der var en masse støv, fortæller en ansat på børsen.
Ulykken skete lidt over middag lokal tid, og en tv-journalist, der var til stede, oplevede panikken på nærmeste hold.
- Der lød et højt brag, og folk løb med det samme ud af bygningen, siger Marlia Zein, der arbejder for Metro TV.
Politiet kan ikke umiddelbart sige, hvad der er årsagen til sammenstyrtningen.
- Vi undersøger det fortsat, men lige nu er ofrene vores førsteprioritet, siger polititalsmand Argo Yuwono til Metro TV.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker