Annonce
Udland

80-årige Mick Jagger varmer op til turné med besøg hos Nasa

The Rolling Stones indleder søndag sin nye turné i primært USA. Bandet skal afholde 18 koncerter frem mod 17. juli. (Arkivfoto). Foto: Zz/Mitch Gerber/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
En smilende Mick Jagger har været på besøg ved Nasa-hovedkvarter, inden The Rolling Stones indleder USA-turné.

For amerikanske fans af den britiske rockgruppe The Rolling Stones er ventetiden snart forbi.

Søndag aften lokal tid indleder bandet således sin turné på tværs af USA og Canada med en koncert i Houston i delstaten Texas.

For få dage siden varmede 80-årige Mick Jagger, der er frontfigur i bandet, op til turnéen ved at besøge Nasas Johnson Space Center i selvsamme by.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tak til Nasa for at være så imødekommende over for os. Fantastisk at blive vist rundt af astronauterne Josh Cassada, Bob Hines og Jessica Meir, skriver den legendariske musiker i et opslag på Instagram.

Et billede viser Jagger smile til kameraet foran et kontrolcenter, mens et billede af ham vises på en storskærm.

Frem mod 17. juli vil The Rolling Stones afholde 18 koncerter i 16 byer. Bandets seneste album, "Hackney Diamonds", vil være i fokus.

Albummet udkom sidste år og var det første nye musik fra The Rolling Stones i 18 år.

Det er bandets første turné i USA, siden trommeslageren Charlie Watts døde i 2021.

Trods sorgen valgte bandet at forsætte sin seneste turné i USA - "No Filter".

Senere - i sommeren 2022 - gennemførte bandet en tur rundt i Europa for at fejre 60-års jubilæum.

"Hackney Diamonds" blev præsenteret ved et pressearrangement i London i september.

Her lød det fra Mick Jagger, at "det har været anderledes", siden Charlie Watts gik bort.

- Han er vores nummer fire, og vi mangler ham. Selvfølgelig savner vi ham utroligt meget, fortalte frontfiguren.

Det var på baggrund af Charlie Watts' egen anbefaling, at Steve Jordan har overtaget trommestikkerne.

Den tilbageværende kerne i The Rolling Stones er Mick Jagger, bassist Ronnie Wood og guitarist Keith Richards.

Flere prominente kunstnere gæsteoptræder på "Hackney Diamonds". Det gælder blandt andre Stevie Wonder og den tidligere Beatles-stjerne Paul McCartney.

Ud over Houston lægger The Rolling Stones vejen forbi byer som Las Vegas, Atlanta, Los Angeles og Vancouver, inden turnéen slutter i Santa Clara i Californien.

/ritzau/

  • The Rolling Stones announce dates for 2024 tour of North America
    The Rolling Stones indleder søndag sin nye turné i primært USA. Bandet skal afholde 18 koncerter frem mod 17. juli. (Arkivfoto). Foto: Zz/Mitch Gerber/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for