Efter at have befundet sig ni dage i ruinerne efter naturkatastrofen i Japan er to personer mirakuløst blevet fundet i live.
Der er tale om en 80 år gammel dame og en anden person på 16 år, som regningsarbejdere nu har befriet.
Det oplyser den nationale tv-station NHK.
De to overlevende fra det voldsomme jordskælv og den efterfølgende tsunami var blevet begravet i byen Ishimaki i det nordøstlige Japan.
Det lokale politi fortæller, at man fandt de to, da de besvarede et råb fra redningsarbejderne. Deres tilstand betegnes som svag, men de er ved bevidsthed.
Jordskælvet, der ramte Japan, målte 9,0 på richterskalaen og var ét af de voldsomste nogensinde. Katastrofens omfang blev forværret af, at skælvet førte en kæmpebølge med sig, der raserede store landområder i den nordøstlige del af landet.
De seneste tal fra de japanske myndigheder lyder på 8133 døde og 12.272 savnede som følge af katastrofen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde