Bevæbnede angreb på to moskeer forskellige steder i den pakistanske by Lahore forvandlede fredagsbønnen til et blodbad, og omkring 80 mennesker er dræbt, oplyser myndighederne.
Grupper af militante stormede ind i moskeerne, hvor de fyrede løs, kastede håndgranater og tog gidsler i det dødeligste angreb på millionbyen, som gentagne gange har været Talibans og al-Qaedas mål.
Begge moskeer er knyttet til ahmadisamfundet, der har tusindvis af medlemmer. Angiveligt er det religiøse mindretal blevet truet flere gange og beskyldt for ikke at være rigtige muslimer.
Efterhånden som skyderierne døde ud begge steder, talte myndighederne om et blodbad, særligt i Garhi Shahu, hvor der er fundet snesevis af lig.
- Omkring 80 mennesker er blevet dræbt, siger Sajjad Bhutta, der er ledende embedsmand i Lahore.
Doktor Rizwan Nasir, der er chef for redningstjenesten i byen med otte millioner indbyggere, siger, at 108 mennesker er såret, og at politiet fortsat er på jagt efter eventuelle angribere.
Ifølge det tyske nyhedsbureau, dpa, påtager den pakistanske Talibanmilits sig ansvaret for det blodige angreb.
Gennem de seneste tre år har militante med tilknytning til Taliban og al-Qaeda foretaget en bombekampagne i Pakistan for at hævne militære operationer og regeringens alliance med USA i krigen i nabolandet Afghanistan.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde