80 hvaler massestrander i New Zealand

Næsten 60 grindehvaler er strandet på en afsides del af New Zealand, hvor de nu risikerer at dø.

Myndighederne har forsøgt at hjælpe de mange hvaler, men dårligt vejr besværliggør redningsarbejdet.

En hvalflok på omkring 80 hvaler blev onsdag fundet på kysten ved Spiritus Bay 320 kilometer nordvest for Auckland. Det er den anden massestranding i området i løbet af de seneste to måneder.

25 af hvalerne er allerede døde, men myndighederne har nu indkaldt 100 frivillige til at hjælpe med at redde de sidste hvaler.

Men høje bølger gør det til en næsten umulig opgave at få skubbet hvalerne ud i havet igen, hvilket har fået redningsarbejderne til at overveje at bruge lastbiler til at flytte hvalerne til et mere rolig kysstrækning omkring en times kørsel væk.

I august strandede 63 hvaler i nærheden, omkring 90 kilometer væk fra Spiritus Bay. Her overlevede kun ni hvaler.

Forskere er i tvivl om, hvorfor grindehvaler strander sig selv, men en teori er, at deres sonarsignaler bliver forstyrret på lavt vand, eller hvis en syg hval i flokken styrer mod stranden og får andre til at følge med.

I juni strandede en finhval i Vejle Fjord, hvilket fik stor opmærksomhed i Danmark. Hvalen døde senere af en kombination af sult og indre kvæstelser efter strandingen.

/ritzau/AFP

Næsten 60 hvaler risikerer at dø efter en massestranding i New Zealand.

Offentliggjort Sidst opdateret