80 syriske politifolk er blevet dræbt i den nordvestlige by Jisr al-Shughour, hvor sikkerhedsstyrkerne har gennemført operationer i de seneste tre dage, rapporterer Syriens statslige tv.
Tidligere rapporterede tv-stationen, at 20 af de dræbte angiveligt mistede livet ved et bagholdsangreb, mens de andre dræbte var ofre for en bombe på byens postkontor.
To aktivister afviser over for det franske nyhedsbureau AFP tv-stationens oplysninger.
I stedet beretter de om et mytteri i sikkerhedsstyrkernes lokale hovedkvarter i byen.
- Jeg tror, at de har henrettet politifolk, der har afvist at skyde mod demonstranter, siger en af aktivisterne.
En anden aktivist siger, at skudvekslingerne begyndte, efter at der havde lydt en eksplosion i det militære hovedkvarter.
Ifølge Syriens statslige tv er politi og sikkerhedsagenter involveret i kampe med hundreder af bevæbnede mænd.
Aktivister siger, at mindst 37 indbyggere i byen har mistet livet siden i lørdags, hvor regeringsstyrkerne rykkede ind for at knuse de folkelige protester mod præsident Bashar al-Assads regime.
Demonstrationerne i Syrien er inspireret af de folkelige revolutioner i Tunesien og Egypten, der tidligere på året bragte de to landes ledere til fald.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub