Efterdønningerne efter den voldsomme orkan Morakot, der ramte det østlige Kina for snart 14 dage siden har skabt den værste flaskehals for skibsfarten nogensinde i det østlige Kina. Flere end 8000 fragtskibe kan hverken komme frem eller tilbage og ligger for anker på floden Chang.
Køen af skibe er mere end 40 kilometer lang, og kommer efter, at sejladsen blev stoppet, da vandstanden steg til 5,4 meter over normal. Det er den højeste vandstand i nyere tid og har gjort, at trafikken på floden har været stoppet i næsten to uger.
Skibene sejler mellem Shanghai, Kinas største havn, og byen Zhejiang, der er den travleste trafikstrækning på vand i Kina.
80 procent af al den kul, som anvendes i elforsyningen i de to storbyer, transporteres på floden.
Vandstanden er ved at falde efter Morakot, men myndighederne ved ikke, hvornår trafikken igen bliver normal.
Morakot slog til med stor styrke i det østlige Kina, efter at den havde skabt store ødelæggelser på Taiwan og dræbt 128 mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker