84-årig mand dræbt af elefant nær Paris
En 84-årig mand er blevet dræbt nær Paris, da en elefant fra et lokalt cirkus brød ud fra sin indhegning og slog ham til jorden med sin snabel, oplyser det franske politi.
Elefanten deltog som sædvanlig i en forestilling i Lizy-sur-Ourcq, der ligger omkring 50 kilometer fra Paris, og den blev derefter bragt tilbage til dens indhegning.
Øjenvidner beretter til det franske nyhedsbureau, at elefanten på et tidspunkt tog fat i en kraftig presenning og fik lagt den over det elektriske hegn, hvorefter dyret braste gennem rækværk og trailere, som udgjorde en ekstra barriere.
Elefanten bevægede sig derefter mod en gruppe mænd, der spillede petanque. Her slog elefanten den ældre mand til jorden med snabelen.
Den 84-årige blev hurtigt bragt til et hospital i en helikopter, men døde af sine kvæstelser tidligt mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde