84-årig østrigsk højreekstremist er løsladt af Taliban
84-årige Herbert Fritz, der ifølge østrigske medier har tæt forbindelse til det ultraekstremistiske højre, ankom i Qatars hovedstad, Doha, efter at være blevet løsladt af Taliban. Foto: Arafat Barbakh/Reuters
Herbert Fritz ønskede ifølge østrigske medier at bevise, at Afghanistan er et sikkert sted at opholde sig.
En østrigsk statsborger, som rejste til Afghanistan, angiveligt for at dokumentere, at landet er sikkert at opholde sig i, blev af Taliban løsladt søndag efter ni måneder i fangenskab i landet.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
84-årige Herbert Fritz, der ifølge østrigske medier har tæt forbindelse til det ultraekstremistiske højre, ankom i Qatars hovedstad, Doha, efter at være blevet løsladt af Taliban.
Fritz blev anholdt i maj, efter at have trodset Østrigs årelange advarsel om at rejse til Afghanistan.
Taliban overtog magten i landet igen i 2021, og indførte en lovgivning under streng fortolkning af islam.
- Jeg tror, at det var uheldigt, men jeg vil gerne besøge landet igen, sagde han til fremmødte journalister, da han ankom til Doha.
- Der var nogle rare mennesker, men der var også nogle tåbelige mennesker, det er jeg ked af, tilføjede Fritz, da han blev bedt om at beskrive dem, der havde taget ham til fange.
De østrigske myndigheder takkede Qatar for at bistå arbejdet i forbindelse med den 84-åriges løsladelse.
Hverken Talibans indenrigs- eller udenrigsminister er vendt tilbage med en kommentar til AFP.
Ifølge den østrigske avis Der Standard, var en af Fritz' passioner at besøge "farlige" steder, herunder Afghanistan og det østlige Ukraine.
I forsøget på at bevise, at det Taliban-styrede Afghanistan er sikkert, rejse han sidste år dertil og offentliggjort en artikel ved navn "Ferie med Taliban" på et ultra højreorienteret medie.
Kort herefter blev han anholdt anklaget for at have spioneret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde