85 skolepiger er fortsat savnet i Nigeria
Størstedelen af de nigerianske piger, som blev bortført af den militante islamistiske bevægelse Boko Haram, er fortsat savnet, meddeler den lokale regering lørdag.
Mandagens massebortførelse involverede skolepiger i alderen 15 til 18 år, som blev bortført fra en skole i staten Borno i den nordøstlige del af Nigeria.
Den lokale regering oplyser i en meddelelse, at 85 piger fortsat er savnet.
Det lykkedes 16 elever at flygte under angrebet, mens 28 er sluppet fri, efter at de blev bortført, lyder det.
- Vi fortsætter med at bede for, at alle vores elever vender tilbage og har det godt, fortæller Inuwa Kubo, regionens uddannelseskommissær.
Kidnapningen har chokeret Afrikas folkerigeste land og skete få timer efter et dødbringende angreb i hovedstaden Abuja, hvor en bombe dræbte mindst 75 mennesker.
Ifølge vidner og officielle kilder ankom tungt bevæbnede personer til skolen efter solnedgang i lastbiler og busser. Her satte de ild til flere af skolens bygninger og indledte en ildkamp med skolens vagter.
Den islamistiske gruppe Boko Haram har tidligere angrebet skoler i området. Sidst i februar blev 59 skolelever dræbt i delstaten Yobe.
Oversat fra hausa betyder Boko Haram "vestlig uddannelse er en synd".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet