88-årig naziofficer idømt livstid for drab

Landsretten i den tyske by Aachen har tirsdag idømt den 88-årige SS-snigskytte Heinrich Boere til fængsel på livstid for drabet på tre civile i det tyskbesatte Holland i 1944.

Boere blev dømt for som medlem af dræberkommandoen "Feldmeijer" at have skudt og dræbt de tre civile mænd med koldt blod. Dommen var i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forsvareren havde i sin procedure fremhævet, at sagen tilhørte fortiden. De hollandske myndigheder har ved flere lejligheder forgæves forsøgt at få Boere udleveret, efter at han i 1949 var blevet dømt in absentia i Holland.

/ritzau/dpa

En tysk domstol har idømt den 88-årige naziforbryder Heinrich Boere til fængsel på livstid for drab i 1944 på tre civile i det tyskbesatte Holland.

Offentliggjort Sidst opdateret