9000 bygninger er truet af stor skovbrand i Californien
Kvinde blev første dødsoffer for sæsonens største naturbrand i delstaten, der på fjerde år er ramt af tørke.
Årets hidtil største naturbrand i Californien har nu også kostet menneskeliv.
En ældre, handicappet kvinde, der ikke var i stand til at flygte, omkom, da hendes hus blev flammernes bytte.
Over 400 andre bygninger i den tørkeramte amerikanske delstat er også brændt ned, oplyser myndighederne sent mandag lokal tid.
Brandene i det nordlige Californien har ødelagt et skovområde større end Bornholms areal, og kun ti procent af brandene vurderes at være under kontrol.
Omkring 75 procent af det nedbrændte landskab gik til de første 12 timer, efter at branden var brudt ud.
Brandofficerer fortæller, at de aldrig før har oplevet en brand brede sig så hurtigst, som det var tilfældet i weekenden.
Fire års mere eller mindre tørke og ugevis med høje sommertemperaturer har skabt ideelle betingelser for en omfattende brand.
Tusindvis af indbyggere i flere af de små byer i bakkerne og dalene nord for vinområdet Napa Valley er blevet evakueret, og omkring 9000 huse og andre bygninger vurderes at være i risiko for at gå op i røg.
1400 brandfolk kæmpede mandag aften mod flammerne nord for Napa Valley. Branden er kun en ud af 12 større brande, der har hærget Californien denne sommer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde