92-årig gifter sig med 70 år yngre kvinde
Foto: Str /Scanpix
Str /Scanpix
92 år er tilsyneladende ingen alder, hvis man skal giftes. Det lader til at være ræsonnementet for en 92-årig irakisk landmand, der er blevet gift med en 22-årig ung kvinde.
Aldersforskellen på 70 år har fået Musali Mohammed al-Mujamaie til at føle sig ung igen.
- Jeg føler mig som en 20-årig, siger han.
Al-Mujamaie mistede sin hustru gennem 58 år for tre år siden. Parret har opfostret 16 børn i landsbyen Gubba, der ligger nord for den irakiske hovedstad Bagdad.
Musali Mohammed al-Mujamaies bryllup var ikke det eneste, familien kunne glæde sig over. Al-Mujamaies blev nemlig gift samtidig med to af sine teenage-børnebørn på henholdsvis 16 og 17 år.
- Jeg er så glad for at blive gift sammen med mine børnebørn, siger Musali Mohammed al-Mujamaie.
De tre bryllupper varede i flere timer med musik, dans og skudsalver i luften. Lokale og religiøse ledere deltog også i ceremonien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde