92 er døde i stormflod i Indonesien og andre 75 er savnet
Biler er begravet i mudder som følge af en stormflod i det østlige Indonesien i weekenden. Foto: Antara Foto/Reuters
Antara Foto/Reuters
Siden weekendens stormflod i Indonesien er dødstallet steget til 92. 160 mennesker er såret.
Dødstallet efter en stormflod i det østlige Indonesien i weekenden er steget til 92. 75 andre er fortsat savnet, mens 160 meldes sårede.
Samtidig er antallet af mennesker, der er blevet fordrevet fra deres hjem, oppe på 8507. De er i mellemtiden blevet indkvarteret i telte, offentlige bygninger og andre midlertidige boliger.
Det oplyser det lokale militær tirsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Et distrikt på bjerget er fortsat ufremkommeligt for hjælpearbejderne, fordi en bro, der forbinder området, er ødelagt. Men der er ingen meldinger om dødsfald der, siger talsmand for militæret i provinsen Papua Muhammad Aidi.
Søndag oplyste et lokalt katastrofeberedskab til nyhedsbureauet Reuters, at mindst 50 mennesker var omkommet i stormfloden i Papua-provinsen, mens 20 var kommet alvorligt til skade.
Stormfloden blev ifølge beredskabet udløst af vedvarende og kraftig regn de foregående dage i området nær Jayapura, der er hovedbyen i Papua-provinsen.
De store mængder vand har ført til, at også hovedvejene er fyldt med mudder og vragrester.
Lokale myndigheder, hjælpeorganisationen Røde Kors og frivillige forsøger at hjælpe dem, der midlertidigt er blevet fordrevet fra deres hjem af vandmasserne.
Også bygninger og konstruktioner har taget skade under de massive vandmasser.
Naturfænomener som jordskælv, tsunamier, oversvømmelser og jordskred koster mange mennesker livet i Indonesien næsten hvert år.
I slutningen af januar omkom mindst 68 personer på øen Sulawesi som følge af et uvejr.
I december blev over 400 mennesker dræbt af en tsunami, som var udløst af et vulkanudbrud på den vestlige del af øen Java. Og tre måneder tidligere omkom tusinder ved et jordskælv og en tsunami omkring byen Palu på Sulawesi.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet