955 minearbejdere reddet efter indespærring i et døgn
Næsten 1000 minearbejdere blev fredag reddet ud efter at have tilbragt over et døgn indespærret i en guldmine i Sydafrika. En strømafbrydelse havde sat elevatorerne ud af drift. Foto: Scanpix/Gianluigi Guercia
Scanpix/Gianluigi Guercia
En strømafbrydelse satte elevatorerne i en mine ud af drift, så arbejderne måtte sidde fanget i over et døgn.
955 minearbejdere er fredag blevet reddet op fra en guldmine i den lille sydafrikanske by Theunissen.
Arbejderne har siddet fanget over et døgn i Beatrix-guldminen, efter at en storm forårsagede en strømafbrydelse, der satte elevatorerne ud af drift.
Ingen minearbejdere kom noget til, men der meldes om tilfælde af dehydrering og forhøjet blodtryk.
Strømafbrydelsen skete onsdag, hvor det efter 30 timer lykkedes teknikkerne at få strømmen tilbage til elevatorerne, så minearbejderne kunne komme op til overfladen igen.
Uheldet ved Beatrix-minen, der ligger omkring 290 kilometer sydvest for Johannesburg, har fået fagforeninger for minearbejdere til at reagere på arbejdernes forhold.
Den Nationale Union af Minearbejdere i Sydafrika har bedt arbejderne om at nægte at arbejde under farlige forhold.
Unionen udtrykte fredag, at selskaber som Sibanye-Stillwater, der ejer den omtalte guldmine, bør gøre mere for sikkerheden for deres arbejdere.
- Store multinationale selskaber som Sibanye-Stillwater, som burde være industriens ledere i at skabe en sikkerhedskultur, gør alt for lidt for at forhindre ulykker, siger unionen fredag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet