96-årig Holocaust-overlever mindes 80-året for Bergen-Belsen
Blandt de deltagende var 96-årige Magda Baratz, der overlevede sit fangenskab i koncentrationslejren nord for Hannover. Foto: Liesa Johannssen/Reuters
80-året for befrielsen af koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor 15-årige Anne Frank døde, markeres søndag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En mindehøjtidelighed for at markere 80-året for befrielsen af den nazistiske koncentrationslejr Bergen-Belsen fandt sted søndag.
Blandt de deltagende var 96-årige Magda Baratz. Hun overlevede sit fangenskab i koncentrationslejren, der ligger i den tyske delstat Niedersachsen.
En række overlevende og lokale politikere er blandt de fremmødte for at lægge blomster ved mindesmærket.
Niedersachsens ministerpræsident, Stephan Weil, brugte anledningen til at sende et budskab om, at historien om Holocaust aldrig må gentage sig.
- Aldrig mere skal menneskerettighederne tilsidesættes. Det er den lektie, vi skal lære af mordet på så mange millioner mennesker.
Annonce
- Det er missionen med mindehøjtideligheden og mindet om disse begivenheder, sagde Stephan Weil fra talerstolen ifølge det tyske medie Stern.
Koncentrationslejren Bergen-Belsen blev befriet af canadiske og britiske soldater 15. april 1945.
Blandt ofrene var den jødiske pige Anne Frank, der har en mindesten placeret ved lejren. Foto: Liesa Johannssen/Reuters
Her fandt de allierede soldater tusindvis af lig på lejrens område.
På det tidspunkt rummede lejren 60.000 fanger, skriver BBC.
Mindst 35.000 fanger mistede livet i Bergen-Belsen som følge af mishandling, epidemier og ekstrem sult.
Blandt ofrene var den jødiske pige Anne Frank, hvis dagbog siden blev verdensberømt. Anne Frank døde i Bergen-Belsen 15 år gammel.
Hendes far, Otto Frank, fik overleveret dagbogen, der senere skulle blive et af århundredets vigtigste litterære værker.
Anne Frank havde fået dagbogen på sin 13-års fødselsdag, kort før hun og hendes familie måtte gemme sig.
Anne Frank brugte dagbogen til at nedfælde tanker om sit liv i perioden fra juni 1942 til august 1944, mens hun sammen med sin familie gemte sig i Amsterdam.
Bogen blev første gang offentliggjort på hollandsk i 1947 af faren, der dog havde slettet nogle passager.
Annonce
Den er siden solgt i millioner af eksemplarer rundt om i verden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker