97 ofre for mandagens terrorbombe mod Domodedovo lufthavnen i Moskva er tirsdag morgen indlagt på sygehuse i og omkring Moskva. 48 af dem er alvorligt eller meget svært kvæstede.
35 mennesker mistede livet ved selvmordsbomben, oplyser vicesundheds- og socialminister Maxim Topilin på en pressekonference i det russiske ministerium for nødberedskab, RME.
Ifølge oplysninger fra RME er der seks udlændinge blandt de indlagte. Tre af dem er fra Tadsjikistan, en fra Storbritannien, en fra Moldova og en fra Serbien.
Talsmand for Ruslands anti-terror komité, Nikolai Sinstov kritiserer sikkerheden i lufthavnen og peger på, at folk uhindret kunne gå ind i ankomsthallen, hvor eksplosionen skete "uden at skulle igennem så meget som en simpel metaldetektor".
/ritzau/Itar-Tass
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde