99-årig kvinde får endelig dom om medvirken til nazi-forbrydelser

En 99-årig tidligere sekretær i den tyske koncentrationslejr Stutthof får på tirsdag sin endelig dom.

I 2022 blev Irmgard Furchner dømt for under Anden Verdenskrig at have medvirket til systematisk at dræbe 10.505 mennesker i sit virke som stenograf for kommandanten i lejren.

Hun nægter sig dog skyldig. På tirsdag skal den tyske højesteret fælde den afgørende dom.

Den dengang 18- til 19-årige kvinde var i lejren under krigen med til at bestille materiale til produktionen af giftgassen Zyklon B.

Hun skrev desuden lister over, hvem der skulle deporteres til dødslejren Auschwitz og kunne fra kontorets vindue se fangerne.

Det skriver det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel.

Ifølge seniorstatsadvokat og leder for den tyske myndighed, der undersøger nazistiske forbrydelser, Thomas Will, er afgørelsen vigtig også for fremtidige sager.

Tidligere er Thomas Will blevet kaldt Tysklands førende nazi-jæger.

For hvis Irmgard Furchners dom står ved magt, betyder det, at også andre tidligere civile medarbejdere i nazisternes styre vil kunne dømmes.

- Vi efterprøver ikke længere kun tidligere sikkerhedsvagter i lejrene, men også andet personale. Det er en vigtig beslutning, der skal træffes nu, siger Thomas Will til Ritzau.

Retten vurderede i 2022, at det var udelukket, at Irmgard Furchner ikke bemærkede den allestedsnærværende lugt af lig i Stutthof og overhørte samtaler mellem nazi-officerer i lejren.

Men selv siger hun ifølge Der Spiegel, at hun dengang ikke forstod skrivebordsarbejdets konsekvenser.

Den tyske myndighed, der undersøger nazistiske forbrydelser, er stadig aktiv - på trods af, at antallet af nulevende gerningsmænd i nazitiden svinder ind.

I mere end 60 år har myndigheden gravet i gamle papirer om nazisternes forbrydelser i både ind- og udland.

Og selvom 99-årige Irmgard Furchner sandsynligvis er en af de sidste mistænke, der fortsat lever, er det ifølge Thomas Will ikke til at vide, om man kan nå at dømme flere.

Det er et kapløb mod uret.

Alligevel mener han, at jagten på mulige nazi-forbrydere har stor betydning.

- For ofrene er det vigtigt, at sagsbehandlingen finder sted. At skylden bliver fastslået i retten, og at der udmåles en straf, siger han.

På tirsdag skal en domstol på ny vurdere, om man kan stilles til regnskab for drab, når ens jobbeskrivelse var at sidde bag et skrivebord som 18-årig.

Ifølge Thomas Will er svaret på det spørgsmål ja. For Stutthof var en lejr med massemord.

Mange mennesker døde i lejren alene på grund leveforholdene. Derfor er alle medarbejdere i lejren skyldige, mener Thomas Will.

- Det var ikke nødvendigt aktivt at dræbe for at udrydde mennesker. Drabsforsøget begyndte, lige så snart fangerne blev ført til lejren, siger han.

Afgørelsen på tirsdag i sagen mod Irmgard Furchner er derudover en mulighed for myndighederne til at sende et signal rettet imod den tyske højrefløj - særligt partiet AfD, der i målinger ser ud til at tiltrække stadig flere vælgere.

Det vurderer Wulf Kansteiner, professor i historie og erindringskultur ved Århus Universitet.

- Tyske myndigheder og institutioner er under pres. Det kunne opfattes som et symbolsk nederlag, hvis dommen bliver ændret, siger han.

Ifølge Wulf Kansteiner befinder den tyske såkaldte erindringskultur, der gjorde op med nazitidens forbrydere, sig i et opbrud.

Kløften mellem generationerne bliver større. De yngste tyskere fokuserer mindre på fortidens forbrydelser og mere på landets fremtid.

- Tidligere handlede erindringskulturen i høj grad om retfærdighed for ofrene og om at straffe de skyldige, siger han.

/ritzau/