Signalet fra tv-stationen al-Jazeera bliver blokeret flere steder i Mellemøsten og Nordafrika, siger satellitkanalen.
- Vi mener, at hvem end der står bag dette, så opererer de sofistikeret og vidtrækkende udstyr, siger en talsmand fra al-Jazeera.
Tv-stationen oplevede første gang fredag at få blokeret signalet. Desuden blev kanalens hjemmeside blokeret i Libyen.
Libanons telekommunikationsminister, Charbel Nahhas, siger, at den elektroniske chikane "stammer fra libysk territorium".
- De (Libyens styre, red.) ser, hvad disse kanaler viser om hændelserne i deres land, og de blokerer sendemasterne...så al-Jazeera bliver påvirket, og det gør vi også, siger Nahhas.
Der er umiddelbart ikke nogen reaktion fra Libyen, hvor titusinder af demonstranter er gået på gaden i blandt andet Tripoli og Benghazi, og der er meldinger om voldsomme kampe mellem støtter og modstandere af diktator Moamer Gaddafi.
- Vi undersøger kilden til problemet, men der er brug for samarbejde med regeringer for præcist at afgøre dette, siger talsmanden for al-Jazeera.
Kanalen er blevet særdeles populær hos mange borgere i den arabiske verden, fordi den har dækket opstandene i blandt andet Egypten og Tunesien meget intenst.
Omvendt har regionens mange autoritære regimer fordømt kanalen for at opfordre til oprør.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned