Abba overvejer en mulig genforening
Den legendariske svenske popgruppe Abba overvejer en mulig genforening til næste år, siger Agnetha Fältskog i et interview søndag med den tyske avis Welt am Sonntag.
Til næste år har de fire svenske musikere 40 års jubilæum med deres første hit Waterloo, som gav dem en sejr i Eurovision i 1974, og skaffede dem international berømmelse.
Abba blev efterhånden en af verdens bedst sælgende popgrupper med en stribe af tophits som Mamma Mia, Dancing Queen og Super Trouper.
- Selvfølgelig er det noget, vi tænker på. Der er planer om at gøre noget for at markere jubilæet på en måde. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan det kommer til at foregå, siger den 63-årige Fältskog til den tyske avis.
Fältskog dannede i 1972 Abba sammen med guitarist og sangskriver Björn Ulväus, der senere blev hendes mand, samt Benny Andersson og norsk-svenske Anni-Frid Lyngstad.
Gruppens succes ved det europæiske melodi grand prix, Eurovision, kom to år senere i Brighton i England.
Gruppen, hvis sidste album The Visitors udkom i 1982, har solgt flere end 380 millioner plader over hele verden, hvilket gør Abba til en af historiens mest succesfulde popgrupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker