Abbas accepterer premierministers afskedsbegæring

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har søndag accepteret sin nyudnævnte premierminister Rami Hamdallahs afskedsbegæring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rami Hamdallah, der har været rektor på Al-Najah-universitetet i byen Nablus, blev for tre uger siden bedt om at danne en ny palæstinensisk regering, efter Salam Fayyad havde forladt posten.

Rami Hamdallah har været temmelig ubeslutsom i rollen. Han meldte sin afgang torsdag i sidste uge, men allerede dagen efter trak han beslutningen tilbage.

Nu har Mahmoud Abbas så modtaget og accepteret en ny afskedsbegæring fra universitetsrektoren.

/ritzau/Reuters