Den palæstinensiske selvstyre-præsident, Mahmoud Abbas, har nu afleveret en ansøgning om fuldt palæstinensisk medlemskab af FN til generalsekretær Ban Ki-moon, bekræfter internationale medier.
Nyheden blev omgående modtaget negativt hos den israelske regering.
- Vi beklager dette skridt. Vi mener, at den eneste vej til en oprigtig fred er gennem forhandlinger og ikke ensidige skridt, siger premierminister Benjamin Netanyahus talsmand, Gidi Shmerling.
Palæstinenserne siger, at de har forhandlet i 20 år med Israel, uden at være kommet et skridt nærmere en palæstinensisk stat.
Det er usikkert, hvad forløbet bliver, efter Abbas har afleveret sin ansøgning om medlemskab for en palæstinensisk stat.
Diplomatiske kilder har tidligere oplyst, at der bliver arbejdet på en plan, så FN's Sikkerhedsråd ikke umiddelbart skrider til en afstemning, men henlægger sagen til videre behandling.
Det vil udsætte et amerikansk veto mod en palæstinensisk stat.
Men palæstinenserne vil arbejde videre i FN's Generalforsamling. Her kan de opnå status som observatør på linje med Vatikanet, hvis halvdelen af de 193 medlemslande stemmer for.
En afstemning er sandsynlig i næste uge. Her kan USA ikke blokere, fordi landet blot tæller som ét ud af 193 lande og uden vetoret.
Flere EU-lande har tidligere talt for at give palæstinenserne et semi-medlemskab af FN's Generalforsamling. Det er på dette tidspunkt uvist, om EU som vil stemme som én blok.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker