Abbas deltager i begravelse af Shimon Peres
Præsidenten for det palæstinensiske selvstyre Mahmoud Abbas deltager i begravelsen af den tidligere israelske præsident Shimon Peres. Foto: AP/Seth Wenig
AP/Seth Wenig
Peres var en partner i skabelsen af den tapre fred med martyr Yasser Arafat, siger palæstinensernes leder.
Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, vil ifølge palæstinensiske embedsmænd deltage i begravelsen af den afdøde israelske statsmand Shimon Peres i Jerusalem fredag, skriver AFP.
Abbas kalder i et mindeord Shimon Peres for "en tapper partner for fred", og han kondolerer hans familie.
- Peres var en partner i skabelsen af den tapre fred med martyr Yasser Arafat og premierminister Yitzhak Rabin, og han arbejdede uophørligt for en varig fred efter Oslo-aftalen og til de sidste øjeblikke i hans liv, hedder det i en erklæring fra den palæstinensiske præsident.
Israelske ledere og sørgende grupper af mennesker var torsdag samlet uden for parlamentet i Jerusalem ved Shimon Peres' båre.
Kisten med Israels tidligere premierminister og præsident, som døde natten til onsdag, er som traditionen foreskriver blevet stillet op ved Knesset.
En større sikkerhedsoperation er iværksat i Jerusalem forud for fredagens begravelse, hvor mange af verdens ledere kommer til Israel.
Præsident Barack Obama, ekspræsident Bill Clinton samt udenrigsminister John Kerry er blandt de amerikanske deltagere i begravelsen.
Fra Danmark deltager udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Desuden vil Frankrigs præsident, François Hollande, Storbritanniens prins Charles, premierminister Justin Trudeau fra Canada, den tyske forbundspræsident, Joachim Gauck, Mexicos præsident, Enrique Pena Nieto, og den australske premierminister, Malcolm Turnbull, være blandt deltagerne.
Begravelsen finder sted på Jerusalems kirkegård på Herzlbjerget, hvor mange fremtrædende israelere ligger begravet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker